Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Det kreative værksted

 

Det kreative værksted

 

Smittemodel kreativ


 

Sammenhæng

Det kreative værksted er en af vores faste aktiviteter. Ideen er lånt fra “Shanes værksted” hvor genbrugsmaterialer bliver brugt til at lave kunst mm.  Her har vi et godt samarbejde med forældrene, der løbende kommer med materialer hjemmefra for eksempel mælkekartoner, toiletruller og gamle glas. Derudover har vi et abonnement hos Remida hvor vi kan komme og hente overskudsmaterialer fra forskellige fabrikker og butikker.

Alle disse materialer er tilgængelige for børnene, så de kan sætte dem sammen og forme sjove og kreative ting. Det vil være forskelligt,  hvilke muligheder der er på værkstedet alt efter hvilke rammer den voksne sætter. 

 

Mål

  • At børnene får lov til at bruge deres fantasi til at bygge/udvikle den ide de har i hovedet. 
  • At børnene får kendskab til forskellige materialer og brugen af disse. 
  • At børnene kan begå sig i et værksted med varme limpistoler, sakse og maling.
  • Børnene skal kunne betjene en limpistol uden at brænde sig. 
  • De skal huske forklæder når de maler. 
  • De skal kunne rydde op efter sig selv
  • At de gode ideer “smitter” til de andre børn
  • At børnene bliver gode til at samarbejde


Tegn

  • At børnene selv ved hvilke materialer der kan bruges til hvad
  • At børnene er selvstændige på værkstedet i forhold til ideudvikling og udførelse af ideen
  • At der kommer et færdigt produkt ud af processen
  • At børnene bruger tid og fordyber sig i sit projekt
  • At børnene spørger efter værkstedet
  • At børnene udvikler deres ideer sammen på tværs af klasserne


Tiltag

  • Der skal være et bredt udvalg af materialer tilgængelige 
  • Materialerne skal være organiseret på en overskuelig måde
  • Der skal være dug til afdækning, så der er mulighed for at bruge materialerne uden frygten for lidt spild/rod
  • Den voksne i værkstedet skal være klar til at hjælpe med ideer og kreative løsninger
  • Det skal være muligt for barnet at gemme et projekt til næste gang



 

Evaluering

Vi vil evaluere værkstedet ved at spørge børnene hvad de oplever på værkstedet. hvad fungerer og hvad fungerer ikke. Derudover vil vi løbende tage værkstedet op på p-møder og se på mulighederne for udvikling.

 

Sammenhængende læringsmiljøer (blomst)

Social udvikling

Alsidig personlig udvikling

Kultur, æstetik og fællesskab

Natur, udeliv og science

 

Læring

Børnefællesskaber

Leg

Pædagogisk læringsmiljø

Forældresamarbejde